Books / nonfiction for children

Specielle teknikker


Description


Side 20-25: Collager (af stof eller papir).

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. June 2005

By

By

Helle Andersen

d. 23. June 2005

En letlæst og gennemillustreret hobbybog med nye og gamle ideer til at lave spændende billeder. Bogen i serien Lær om giver, som bagsideteksten lover, læseren inspiration til at bruge specielle teknikker til sine billeder og lyst til at eksperimentere videre og udfordre ens kreative evner. Layoutet er indbydende. Forsiden med den meget koncentrerede pige og de tre små billedrammer inviterer til fordybelse i bogens indhold. Efter en kort gennemgang af relevante materialer og opremsning af et væld af gode ideer mht. billedarbejde følger 11 farvestrålende dobbeltopslag om konkrete produkter. Sugerør- og drypbilleder med plakatfarve. Skrabe- og overføringsbilleder, hvor plakatfarve males oven på voksfarver. Glitterbilleder demonstreres, collager af stof kan give flotte billeder, man kan sy fine ting i papir og lave "riv og klip". Usædvanlige effekter kan også fås ved at kombinere fotos med malerier og collager. Teksten har stor skriftstørrelse og hvert idéoplæg en tredelt brugsanvisning med en huskeseddel "du skal bruge" øverst. Illustrationerne er klare og visualiserer tydeligt fremgangsmåde og slutprodukt. Bagest en udmærket ordliste, stikordsliste og flere kilder til emnet. Bogen kan læses fra 9-10 år, men er også fin som fælles bladre- og idébog for voksne og mindre børn derhjemme, i SFO eller fritidsklub. Udmærket supplement til hobbybøger i 74.01, 74.901, 76.1 og 768.



Information and editions