Her er en Morten Korch-nyhed for fans. Bogen indeholder en roman (titlen), som oprindeligt er skrevet som føljeton i 1921 til ugebladet Land og by samt to små noveller fra samme ugeblad og år. Intet har tidligere været udgivet i bogform. Romanen foregår i Nordsjælland under svenskekrigene. Den unge Morten Nielsen, som er en gudbenådet sømand, sejler nogle af de danske oprørere (dog ikke Gøngerne) til Kongen i København med proviant og vigtig post. Han belønnes af majestæten og bliver antaget som kadet i flåden. I den ene af novellerne udsættes landsbyens original for en snedig practical joke, mens det i den anden lykkes den gamle barnepige at forlige to stridende riddere. Romanen er en spændende Pimpernel-historie om en rask svend, med masser af lokalkolorit fra en historisk dramatisk epoke. De to noveller opsummerer tilsammen Morten Korchs temaer, som de er kendte og elskede.