Books / fiction for children / eventyr

Kongens hoved


Description


En munk finder et afhugget hoved på slagmarken. Hovedet er levende og kan tale. Det bliver nu bragt til kongen. Her fortæller det sin livshistorie samt en række spændende eventyr.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Feb. 2004

By

By

Vera Jensen

d. 11. Feb. 2004

Denne uhyre velskrevne og originale eventyrbog er en rammefortælling, hvori der indgår en række eventyr af høj kvalitet og stor underholdningsværdi. Som hovedperson har forfatteren brugt den islandske skjald og høvding Egill Skallagrimson (ca. 910-90), som af eftertiden mest kendes for det dramatiske digt Sønnetabet. Bogens ydre handling er, at Skallagrimsons afhuggede og stadig levende hoved bliver fundet på slagmarken og bringes til den sejrende kong Edgar. Hovedet har kun ét ønske: At blive ført til sin konge - den besejrede kong Penda. Hovedet får nu ophold både hos kong Edgar, dronningen, prinsessen samt i klostret. Alle steder bliver hovedet nødt til at fortælle en historie for at bevare håbet om at blive ført tilbage til sin elskede kong Penda, som det skylder en sidste beretning. Hovedet fortæller både sin livshistorie samt en masse spændende, underholdende og medrivende eventyr. Historierne har lån fra både folkeeventyrets, historiens og mytologiens verden, men de er alle originale og vedkommende fortællinger om eksistentielle og moralske problemer. Den ydre ramme omslutter fint disse historier, og hovedet kommer omsider tilbage til kong Edgar og får afsluttet sin mission. For de 10-13-årige.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 21 (2004)

By

By

Tonny Hansen

Årg. 121, nr. 21 (2004)