Korpsånd

Tiderne Skifter har genudgivet 2 krimier af Jørn Jønke Nielsen, "Fængslet" fra 1989 og "Korpsånd" fra 1994. I "Fængslet" lander nogle teenagedrenge bag tremmer. "Korpsånd" handler om selvtægt i politiet. For læsere af barske danske krimier.

I "Fængslet" bliver 3 unge drenge, efter et indbrud, sigtet for drabet på en kvinde. De bliver skilt ad og udsættes for timelange forhør og isolation. I "Korpsånd" tager 3 betjente loven i egen hånd, da Højskolebandens drab på en kollega aldrig blev opklaret. De kidnapper en af bandens yngre medlemmer for med vold at tvinge en tilståelse frem. "Korpsånd" er inspireret af sagen om Blekingegadebanden. Begge bøger kommer med nye omslag, men indholdet er identisk med de gamle udgaver.

Bøgernes styrke er de troværdige beskrivelser af den kriminelle livsstil og fængselslivet set indefra. Det kan være fascinerende læsning, men miljøbeskrivelserne og sproget virker dog især i "Fængslet" gammeldags på en nutidig læser. 1980'erne er længe siden i dag.

Jørn Jønke Nielsens krimier rammer samme barske realisme som svenske Jens Lapidus, dog uden at nå samme niveau. Begge er som 1.udgaverne paperbacks, men de nye mørke fotografiske forsider er noget pænere end de gamle.

Read the full assessment

I Jønkes 3. roman er temaet selvtægt. En dygtig røverbande har gennem en årrække lavet en række storkup. En dag går det galt, og de dræber en ung betjent. Retten kan ikke entydigt afgøreskylden, så det opklares aldrig, hvem der skød. I politikorpset vækker det afmagtsfølelse og vrede. Bandemedlemmerne løslades efterhånden, men overvåges stadig, mens en lille flok planlægger enprivat opklaring. En af røverne kidnappes og tortureres for at få ham til at røbe morderens identitet. Langt om længe erkender politietaten, at der er brådne kar, og en storstilet, men diskreteftersøgning sættes i værk. I og for sig en oplagt historie til en spændingsbog - materialet er jo alment kendt fra Blekingegade-sagen, men det er så som så med spændingen i romanen. Jønke erefterhånden blevet en habil håndværker, men heller ikke mere. Plottet er meget længe om at komme i gang, selvom vi kender det fra bagsideteksten. Bogen bliver elementært spændende, da handlingenendelig sættes i gang, og selv om derer forfærdelige klichéer blandt personerne, er der en vis nuancering hos hovedpersonerne i begge lejre. En jævn roman, der vil efterspørges pga. forfatteren,men næppe vil bryde det mønster, at det er hans selvbiografier, der er størst træk på.

Read the full assessment