Books / fiction / spænding

Solens børn


Description


En amerikansk arkitekt, der pludselig får at vide, han er medarving til en kæmpeformue, jagtes af en international forbryderorganisation.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2005

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 15. Sep. 2005

Effektiv thriller, oprindelig fra 1978, kommer her i en nyoversættelse. I marts 1945 lægger en tysk ubåd til kaj ved en base på øen Scharhörn i Helgolandsbugten. Båden er fyldt med børn fra spæd til 12-13-års-alderen. Alle har de det tilfælles at være tyske børn af ren race født og opvokset over hele verden, men de har alle en hemmelig arv med sig. De er de specielt udvalgte "Die Sonnenkinder", som skal føre den tyske slægt videre overalt i verden for så en dag samlet at opfylde nazisternes drøm om "det fjerde rige". En amerikansk arkitekt er et af disse børn, da hans biologiske far dør, arver han en formue, men en formue bundet til pagten om "Solens børn" og det kommende "fjerde rige". Men han kender ikke til pagten og snart er han blandet ind i et sandt mareridt, hvor han kan være den udløsende faktor som starter opfyldelsen af den djævelske pagt fra krigens tid. En pagt udtænkt af overlevende fra attentatet på Hitler. Det var en glædelig overraskelse at læse denne spændingsbog, som mange nok vil kalde en mandetrivi, men som jeg faktisk synes har kvalitet til mere. I hvert fald var jeg godt underholdt romanen igennem. Bred målgruppe af spændingslæsere. De tidligere danske udgaver har længe været udsolgt fra forlaget, så her er mulighed for at supplere bestanden.