Smukke haikulignende digte etablerer præcist og anarkistisk ligheder mellem natur og menneske. Lad roligt denne digtsamling blive din næste læseoplevelse.
Digte om natur og årstider skrevet på en form, der bruger haikuets 5-7-5 struktur. Selvom form og indhold synes at hente inspiration i klassisk haikudigtning, er det alligevel det legende og anarkistiske, som præger digtene: Når der laves lister som en biolog, der på objektiv vis klassificerer og inddeler naturen, er bestræbelsen mere poetisk og sprogligt legende end videnskabelig: "liste med sne i: / væsnerne, snerler og sne- / leoparderne". Det samme gør sig gældende, når havdyr gøres til fugle: "hornfisken som fugl / med de lange, grønne ben / afsøger kysten // suger ravtråde / op fra de lave vande / med sit spidse næb". Og når den præcise kuldegrad skal indfanges, er det igen mere poetisk end meteorologisk: "det er så koldt, at / sneen bærer uldsokker / fnug på fnug på fnug".
Wow, denne lektør er blæst bagover! Her er kompleksitet, som man kan bruge utallige læsninger på at komme til bunds i, men først og fremmest skøn nydelse.
Der er en avantgardistisk grundtone i Krogsbølls digte, en insisteren på det rent sproglige, som man også finder hos andre danske digtere. Man fornemmer tydelige henvisninger til Inger Christensen, men der er også noget Marianne Larsen'sk over naturtemaet og sprogglæden og noget Kamilla Jørgensen'sk over glæden ved at lave lister.