Sidste del af EN.'s beskrivelse af KOMINTERNs hemmelige organisationer med tilknytning til sømandsmiljøet. Dette bind omhandler den endelige optrevling af Wollwebers skandinaviskesabotagegruppe i besættelsens første år samt retssagen mod de anklagede, hvoraf Richard Jensen nok er den mest kendte. E.N. påviser, at dansk politi samarbejdede direkte med Gestapo frabesættelsens første dage, og han er i stand til at referere forhørsrapporter, som hidtil har været hemmeligholdte. Samtidig beskriver bogen det officielle DKPs afstandtagende holdning over for"bombefolkene", en holdning der medførte, at disse efter sagens afslutning foretrak Vestre Fængsel fremfor "kammeraternes" chikaner i Horserød. Bogen rundes af med en redegørelse for deimpliceredes skæbne under/efter krigen. Specielt kan nævnes, at mistanken til Aksel Larsen for gennem hidtil hemmeligholdte vidneudsagn at have været (delvis) skyld i sagens ret hårde dommeafsvækkes. - Som helhed er E.N.s fjerde bind spændendejournalistik godt ill. med samtidige fotos/gengivelse af dokumenter o.l. Svagheden er værkets mange detaljer, som det kan være svært forlæseren at holde rede på - og faghistorikeren vil nok rynke på næsen af E.N.s mange sidespring, som imidlertid sætter ekstra kolorit på den spændende læsning.