Nyt værk af den danske forfatter, der med sit store forfatterskab har afprøvet de fleste litterære genrer. Denne gang i form af en digtcyklus. Digtene er afbrudt af kortere udsagn/klicheer ikursiv, der refererer til krigen, som var den en naturlov eller frelse. De digte, der udgør selve suiten taler ikke direkte om krigen, og kun med de kursiverede linier in mente, fornemmer man nogetmere truende og fortrængt end den første gennemlæsning lod ane. På samme måde låner bogens stemning farve fra det udsnit af Pieter Brueghels maleri: "Dødens Triumf, som er benyttet til omslaget.Digteren har været inspireret af de nyere krige og deres markedsføring, men ordet krig indeholder i sin grundbetydning også ordet: anstrengelse, og det skal man bruge ved tilegnelsen af dette værk.Beskrivelse af nuet, minder, naturvidenskabelig paratviden, forvisning om kynismens bundløshed, som af en verbalt veloplagt forfatter afrundes til personligt sansede stemninger og billeder. Hvisman ikke lader sigforvirre og er til eksperimenterende litteratur, så er der stadig fornyelse afhente i den nye Rifbjerg.