Books / nonfiction for children

Krigsforbrydelser : fra Nürnberg til Haag


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. June 2002

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 18. June 2002

Hovedtemaet i denne bog i den velrenommerede serie er Nürnbergprocessen, hvor retsopgøret med de tyske ledere under 2. verdenskrig blev gennemført. Der indledes med et historisk tilbageblik til tidligere krige og de forsøg, der har været gjort for at udarbejde internationale konventioner. Derefter omtales nazityskland under Hitler med emner som f.eks. jødeforfølgelser, overgreb på den tyske befolkning samt forbrydelser ved fronten. Herefter gennemgås selve processen med bl.a. en beskrivelse af de anklagede. Desuden omtales dommene og deres eksekvering. Bogen rundes af med en kort omtale af de krige og de konflikter, der fulgte efter 1945 afsluttende med Jugoslavien og krigsforbryderdomstolen i Haag. Sidst i bogen er der webadresser, der omhandler krigsforbrydelser og menneskerettigheder. Det er en interessant og saglig bog, der giver en udmærket indføring i emnet. Teksten, der kan selvlæses fra 6.-7. kl., understøttes af s/h fotos, kort og tegninger. Skolebibliotekerne har titler, hvor Nürnbergprocessen omtales, men ingen af den foreliggendes karakter. Den kan primært anvendes i faget historie på 8.-9. klassetrin samt i de overliggende ungdomsuddannelser.


The libraries' assessment

d. 18. June 2002

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 18. June 2002

Velskrevet og redelig bog om et historisk emne med megen nutids relevans. Med udgangspunkt i Nürnbergprocessen fortælles om den historiske optakt såvel i forhold til 2. verdenskrig som i forhold til de internationale regler for krig, Haag- og Genevekonventionerne. Derefter beskrives udviklingen før og efter 1. verdenskrig, mellemkrigsperioden med fokus på udvikling i det nazistiske Tyskland og 2. Verdenskrigs afslutning. Derefter fyldigt afsnit om de anklagede, processen og de internationale politiske og moralske sider af sagen. Tilslut afsnit der fører frem til 2002, og den internationale krigsforbryder domstol i Haag og konflikten i eks-jugoslavien berøres blandt flere andre. Bogen kommer rundt om det historiske, politiske og moralske, og det uden at bogens sprog er unødigt svært eller kompliceret. Sproget er enkelt og logisk opbygget omkring emnet. Bogen kan læses og bruges af unge og voksne fra 13 år. Layout og opbygning som f.eks. et andet bind i serien Den sidste zar - Rusland 1894-1917 (1997). Billederne er blåtonede, sort/hvide, og der bruges kort med blå baggrund samt blå faktabokse. Forside samt bagsidetekst dækkende for indhold. Vi har ikke noget lignende om emnet. Bagest web-adresser og gode råd om internet søgning om emnet.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 43 (2002)

By

By

Hans Erik Berthelsen

Årg. 119, nr. 43 (2002)