Forf., tysk filosof, ikke tidl. oversat, blotlægger den »moderne kynisme«, der ses som et resultat af en oplysnings- og fornuftsfilosofi, der er løbet amok. Rationaliteten og de beregnende overlæg har sejret med en række tvivlsomme »fremskridt« til følge (den totale krig, fremmedgørelsen, individets afmagt m.v.) bl.a. affødt af videnskabens nye rolle som nyttigt instrument i spillet om magten. Heroverfor re-lanceres den »klassiske kynisme« eksemplificeret ved filosoffen Diogenes, eksponent for selvbesindelse, for den jævne fornuft modsat den store kalkulation, for den undertiden muntre folkelighed fjernt fra al dybsindig teoretiseren og pseudo-intellektuel sofisteri. Et erkendelsesteoretisk værk, der plæderer for den lille fornuft og imod den store raison. Sprogligt undertiden iklædt en vidtløftig fanden-i-voldskhed tenderende det burleske, omend denne stærkt forkortede da. udg. (tysk udg. ca. 1000 s.) entydigt placerer sig i den forståelsesmæssigt tunge ende af skalaen. Medafstandstagen til såvel ensidig totalitarisme som postmodernistisk hulhed et indlæg, der vægtigt søger at anvise andre muligheder. Med appel til rimeligt befarne læsere indenfor den filosofisk / hermeneutiske emnekreds, der bl.a. aftegnes af Baudrillard, Lyotard, Ole Thyssen m.fl.