Books / nonfiction / vejledninger

Krøllejern & pudderkvast : skønne tips om hår og makeup


Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Sanne Caft

2008

Bog om make-up og hår, der gennemgår make-up teknikker og trin for trin anvisninger til frisurer. Vil kunne anvendes både af teenagere og kvinder, der enten har brug for den grundlæggende viden eller ny inspiration. Både titel og forside er sigende for indholdet, så forsideudstilling eller sammensætning med andre bøger om personlig pleje og stil, vil kunne formidle den.

Bogen er i lækkert, tidstypisk design i blødt omslag. Forsidens pudderkvast og bagsidens introduktion dækker indholdet. Forfatteren er uddannet frisør hos Gunn-Britt samt makeupartist, fotografen uddannet hos Rigmor Mydtskov. Bogen fokuserer på ansigtspleje, valg af redskaber, hårpleje og stylingtips. Sproget er let og direkte, fotografierne i sort/hvid og farve. Forfatteren anbefaler primært produkter fra Estée Lauder, hvilket giver en lille slagside men anbefaler også, at man finder det, der passer en.

Den bringer ikke noget nyt på markedet, men den er indbydende og aktuel og kan således sagtens bruges på både store og små biblioteker på linje med Dennis Knudsens og Gunn-Britts Make over, 2006.

Bog om make-up tips og frisurer-styling i let og direkte sprog med gode billedillustrationer. Giver grundlæggende teknikker til make-up og hjælp til at pleje træt eller stresset hud. Indeholder også afsnit om festhår, brude- og konfirmand-frisurer. Bred anvendelighed til kvinder i alle aldre uden at tilføje afgørende nyt, men indbydende og hurtig bladrebog eller gave.