Bøger / faglitteratur / øvelser

Den ultimative antiage-guide : smuk hud med naturlig glød på 28 dage


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2013

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 1. okt. 2013

Bogen henvender sig især til kvinder 40+, der ønsker at gøre noget for at bevare en sund og ungdommelig hud. Kan med fordel formidles til læsere, der er optaget af detox-konceptet og har haft glæde af forfatterens andre bøger.

Forfatteren har skrevet bestselleren 10 år yngre på 10 uger. Hun er uddannet sygeplejerske og ernæringsterapeut og har gjort sundhed og sund levevis til sin levevej. Her sætter hun fokus på mange kvinders drøm; at opnå og bevare en sund og ungdommelig hud. I de første kapitler præsenteres en række skønhedstyve, der ødelægger hudens funktioner og udseende. Dernæst fokuseres på fødevarer, opskrifter og kosttilskud med gavnlig virkning på huden. Kapitel 6 præsenterer en række hudplejeprodukter og i kapitel 7 guides læseren gennem et 28 dages hud-detoxprogram. Bogen rundes af med et afsnit om selvforkælelse og omsorg for huden. Teksten er delt op i små overskuelige afsnit, med mange gode råd, formidlet i et let snakkende sprog, der taler direkte til læseren. Helsides illustrationer og forskellig farvelægning af teksten understreger formidlingen, men gør også helhedsindtrykket af bogen lidt forvirret. Bagerst anbefaling af yderligere litteratur.

Tidligere i år udkom Slip rynkehysteriet af Anette Kristine Poulsen, der henvender sig til den samme målgruppe og kommer omkring mange af de samme emner.

Bogen kommer omkring mange aspekter af hudens sundhed, forfatteren er kendt, og der vil helt sikkert være et publikum til denne udgivelse.