Books / nonfiction for children / lærebøger

Kroppen i fokus


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2012

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 20. Nov. 2012

Denne bog om mange aspekter ved den arbejdende krop henvender sig især til undervisere og elever i det almene gymnasium og HF inden for fagene biologi og idræt - biologi på A-niveau og idræt på B-niveau. Den vil også være oplagt til de tværfaglige projekter i AT, SRP og SSO, som også inddrager fysikken. Bogen kan dog også bruges ved undervisningen på højskoler, hvor man beskæftiger sig med idrættens fysiske aspekter.

Bogens forfattere er erfarne undervisere indenfor biologi og idræt. Formålet med bogen er at give dem, der er interesserede i idræt, en dybere beskrivelse af hvad der sker i kroppen rent fysiologisk. Emnerne er mange, her omtales blandt andet kroppens energiforsyning, åndedræt, konditionstræning, muskler, styrketræning, kost og fysisk aktivitet. Indenfor hvert kapitel er der faktasider med koncentreret stof og temasider, fx er der i kapitlet om åndedræt og kredsløb temasider om dykning og undervandssvømning, og i kapitlet om kroppens bevægelser er der temasider om idrætsskader. Bogen er rigt illustreret med mange detaljerede billeder af de forskellige muskler i kroppen, og der er mange skemaer og formler.

Nogle af emnerne er behandlet i Træningsfysiologi, 2008, af Bangsbo og Anatomi og bevægelseslære i idræt, 2009 af Wirsted.

For målgruppen - undervisere og gymnasieelever og andre på tilsvarende niveauer - er bogen oplagt til undervisningsbrug og til eleverne, når de kommer og skal have litteratur til de tværfaglige opgaver inden for idræt, biologi og fysik.