Books / nonfiction / øvelser

Kropslig intelligens


Description


Om sammenhængen mellem krop og psyke, samt beskrivelse af hvilke følelser, der knytter sig til de enkelte kropsdele. Med øvelser og anvisninger på fx at arbejde med åndedrættet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 2016

By

By

Jette Landberg

d. 7. Dec. 2016

Instruktiv indføring med lettilgængelige øvelser i sammenhængen mellem krop og psyke skrevet af Body-SDS terapeut Kristoffer Glavind Kjær. For alle der vil arbejde med at være mere til stede i kroppen og for terapeuter.

Kroppen sanser ting før tanken kommer til os. Man kan ikke adskille krop og psyke, og problemer som misbrug og ensomhed skal snarere løses ved at kigge indad og være til stede i kroppen end ved ydre forbrug og tom underholdning. Forfatteren bygger på Ole Kåre Følis tanker og gør op med Freuds opfattelse af mennesket som grundlæggende destruktivt, der holdes nede af et overjeg. 1. del er en teoretisk gennemgang af sammenhængen mellem krop og psyke, 2. del en guide til, hvilke følelser der hører til hvilke kropsdele med masser af øvelser. I 3. del følger anvisninger, fx på at arbejde med åndedrættet. Forfatteren er socialpsykolog og kropsterapeut. Han har arbejdet med verdens største cykelryttere i forbindelse med Tour de France og været med til at udvikle behandlingssystemet ManuVision. 1. udgave udkom i 2008. Denne nye udgave er revideret med den nyeste viden.

Der er meget indsigtsfuld viden og praksis at hente her. Samtidig er teksten letforståelig, og øvelserne kan laves af enhver motiveret person.

Ole Kåre Føli, der står for kropsterapisystemet Body-SDS, har bl.a. skrevet Mit indre rum, der er en personlig fortælling om systemet. Glavinds bog er mere praksisorienteret.


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 2008

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 3. Sep. 2008

Bogen præsenterer det særlige intelligensbegreb: kropslig intelligens. Den vil tiltale den store brugergruppe, der arbejder med selvudvikling, kropsterapi og nærvær i nuet og kan således formidles i den forbindelse.

Forfatteren er socialpsykolog og har stået i mesterlære hos en kropsterapeut. Det er hans første bog. Her præsenterer han kroppens intelligens. Hans intelligensanskuelse ligger i forlængelse af Howard Gardners teorier om de mange intelligenser samt Daniel Golemans om følelsernes intelligens. Kropslig intelligens handler om evnen til at fornemme kroppen. Kroppen er et fintsansende instrument, der opfanger og husker tankemæssig og/eller følelsesmæssig stemning og påvirkning. Bogens 1. del er en teoretisk forklaring på sammenhængen mellem krop og psyke, mens 2. del er en gennemgang af kroppen og en guide til, hvilke følelser der knytter sig til de enkelte kropsdele. Herudover øvelser til at forløse de forskellige dele af kroppen. I 3. del følger praktiske anvisninger på, hvordan vi opnår intelligens og frihed i vores egen krop. Bogen er skrevet i et smukt og udtryksfuldt sprog. Tegninger uddyber teksten.

Begrebet er beskrevet i Kroppens intelligens, 1999, men bogen kan desuden sammenlignes med fx Tove Hvids Kroppens fortællinger, 1990, der er mere analytisk og mindre terapeutisk.

Begrebet kropslig intelligens præsenteret af dansk forfatter. Bogen ligger i forlængelse af Howard Gardners intelligensteorier og falder fint ind i tidens trend om nærvær i nuet.