For interesserede i ny dansk dramatik. Stykket er umiddelbart tilgængeligt og kan også bruges som læsestykke.
Nyt dansk skuespil om en gruppe personer med to midaldrende par, der ikke i første omgang kender hinanden og den unge sexede kvinde Sandra, der alle er på et krydstogt til en fjern oversøisk destination. Hovedpersonerne, forfatteren Adriana og manden Zeljko, der er pressefotograf, er kørt lidt sur i deres ægteskab, og krydstogtet er en spontan handling, der måske kan redde deres ægteskab. Også det andet par, Poul og Elisabeth er i krise, fordi Poul har fået konstateret en livstruende sygdom. Skibet udgør den fælles gyngende platform for nogle skæbner, der både bogstaveligt og eksistentielt kommer ud i et stormvejr. Dramaet anvender (rigeligt) indlysende det stormfulde krydstogt som en metafor for de to (midtvejs-)kriseramte par med den unge udfordrende Sara som dramatisk korrektiv. Stykket er en enakter i 6 scener for 4 kvinder og 2 mandlige medvirkende.
Der er Line Knutzons Snart kommer tiden om parforholdets kvaler og Jon Fosses Drøm om efteråret.
Dansk drama om to modne par i krise af forskellige årsager befinder sig på et, undervejs stormfuldt, krydstogt. Krydstogtet er tænkt som et tiltrængt afbræk, der dog snarere forstærker frustrationerne hos personerne. Alvorlig og god historie med potentiale og glimt i øjet. Persontegningen når dog ikke at blive tegnet stærkt nok, og den unge udfordrende pige Sandras rolle står uklart.