Kujalleq er den sydligste af Grønlands fire kommuner, og bogen her tager os i tekst og billeder med til det smukke Sydgrønlands natur, byer og kultur. Til alle med interesse i Grønland.
Ofte når man taler om Grønland er det hovedstaden Nuuk eller Ilulissat med isfjorden og de mange isbjerge, der fremhæves. Men det sydlige Grønland er bestemt også smukt og fyldt med seværdigheder og smukke naturoplevelser. Desuden kaldes Sydgrønland for Grønlands spisekammer med fx kartoffel- og fåreavl. Da Erik den Røde i slutningen af 900-tallet ankom til Grønland, var det i Sydgrønland han bosatte sig, og i dag finder man specielt i bygden Qassiarsuk spor fra deres liv. Bogen er primært en fotobog med korte billedtekster, men emner som historie og de fire større byer; Narsarsuaq, Narsaq; Qaqortoq og Nanortalik har længere afsnit. Bogens tekst er dobbeltsproget på dansk og engelsk.
En rigtig flot bog, der viser det smukke Sydgrønlands mange sider; naturen, kulturen, historien og ikke mindst det daglige liv. Bogen er som sådan ikke en rejseguide, men der er masser af inspiration at hente.
Ivars Sillis udgav i 2007, Kap FarvelKitaa, hvor der med afsæt i klimaforandringerne fortælles om Sydgrønland. Kitaa, 2001, omhandler Grønlands vestkyst herunder også SydgrønlandIvars Sillis udgav i 2007, Kap Farvel, hvor der med afsæt i klimaforandringerne fortælles om Sydgrønland. , 2001, omhandler Grønlands vestkyst herunder også Sydgrønland.