Books / fiction for children / roman

Kuk i kukuret


Description


Harry kan ikke få kuk-uret til at sige den rigtige lyd, men da Bertil kommer ham til hjælp, lykkes det til sidst.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2011

By

By

Karsten Boll

d. 20. Jan. 2011

Målgruppen er begynderlæsere fra 1. klasse. Primær anvendelse er læsetræning enten i undervisning eller fritiden. Forsiden skal nok fange lånerens interesse.

Jørn Jensen har holdt sit høje niveau på bøger til begynderlæsning. Drengen Bertil går over til den gamle mand Harry, som har mange sjove ting. Da Bertil kommer, har Harry netop lavet kukuret, som ikke har kunnet sige noget. Desværre er reparationen ikke lykkedes helt. Kukuret siger alt andet end kuk-kuk. Det kommer der små underfundige situationer ud af. Til sidst lykkes det dog ved fælles hjælp at få den rigtige lyd frem. Sød, lille hverdagshistorie holdt på lix 04 og alligevel med et sprog, der fungerer med forskellige virkemidler. Illustrationerne af Peter Bay Alexandersen understøtter fint de forskellige situationer.

Indholdsmæssigt og sprogligt ligger bogen i den bedste ende af mængden af begynderlæsningslitteratur på linje med bl.a. Østergaards Silje kører BMX (10/36) og Nielsens Ingen Julle (08/48).

Fin supplering til at dække behovet for let begynderlæsningsmateriale, der samtidig har høj kvalitet såvel indholdsmæssigt som layoutmæssigt.