Bøger / faglitteratur / vejledninger

Kumihimo flettede bånd og snore : en arbejdsbog med mønstre fra Peru og Japan


Beskrivelse


Fletteteknikker og opskrifter til runde, hule, spiralformede, firkantede og flade bånd, flettet af 4, 8, 16 og 18 tråde. Forslag til bygning af et flettebord - en Maru Dai. Med farveplancher af de forskellige bånd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2014

af

af

Christine Christensen

d. 5. feb. 2014

En brugsbog om fletteteknikken kumihimo, der kan benyttes med mange forskellige materialer. Bogen retter sig mod voksne håndarbejds-entusiaster, der ønsker at udfordre og udvikle deres håndværksmæssige kunnen.

Fletteteknikken kumihimo,der betyder "sammenføjning af snore", minder om brik- og båndvævningsteknikker, men hvor disse hovedsagligt beskæftiger sig med flade båndstrukturer, er kumihimo baseret på at fremstille runde, hule og spiralformede bånd. Selve fletningen foregår ved hjælp af et lille flettebord, der kan laves af paprør og karton, eller en simpel variant, der består af et papkort. Begge metoder er udførligt beskrevet vha. sort/hvide illustrationer og fotos. De flettede bånd kan bruges til mange forskellige formål; brillesnore, trenser, hanke osv. og de mere end 80 opskrifter giver et væld af variationsmuligheder. Bogen afsluttes med litteraturliste og farveplancher.

Denne bog er identisk med førsteudgaven fra 1998, end ikke litteraturlisten er opdateret. Japanske snore, lidt om KUMIHIMO, 2010 af A. Krause behandler samme emne, mens Jette Mellgrens Flet & bindinger har en anden tilgang til fletteteknikker.

Håndarbejdsbog om en relativt ukendt fletteteknik, der på den ene side er simpel, på den anden kræver en udpræget systematisk sans. Bogen er identisk med førsteudgaven og vil, delvist på grund af sit lidt gammeldags layout og det smalle emne, hovedsagligt finde sit publikum på større biblioteker.