Books / fiction for children / roman

Kunne I mærke, da I blev små? : ungdomsroman


Description


Under en mislykket udflugt med sin familie og deres venner oplever drengen Harry, der er lidt sær og utilpasset, to forrygende sorte trommeslagere, hvis kunst starter en proces for Harry og for begge familier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2000

By

By

Anny Skov Madsen

d. 9. Oct. 2000

Vi er i Sydafrika, hvor to familier med i alt fem børn er taget til hvalfestival. Familierne er gode venner, men John går og kurtiserer Sally, som er gift med Peter. John og Mary har en 14årig søn, der er lidt sær. Det bekymrer forældrene, for Harry er svær at kommunikere med og trækker sig ofte ind i sig selv. Det er ikke en helt vellykket udflugt. Konflikterne mellem ægteparrene bryder frem, utilfredshed, jalousi m.v. Og det er ikke kun pga. Harry. En aften overværer de alle to forrygende trommeslagere. Især Harry er meget optaget heraf, og det starter en proces for Harry og for begge familier. Det er en fin lille genkendelig historie om familierelationer, om at være normal, unormal, hvordan misundelse og utryghed kan gøre mennesker små. Men kunsten, i dette tilfælde musikken, kan være øjenåbnende, og balancen, magtforholdet mellem børn og voksne kan vendes. Den enkle, velskrevne tekst indeholder væsentlige temaer og er skrevet specielt til den gode serie af kendte danske forfattere: Letlæst for voksne.