Bøger / faglitteratur / idebøger

Kunsten at give gaver : smukke ting du selv kan lave


Beskrivelse


Ideer til gaver man selv kan fremstille med hovedvægt på ting man kan føle, dufte eller smage. Med opskrifter, skabeloner og arbejdstegninger samt forslag til anderledes gaveindpakning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2002

af

af

Susanne Thøfner

d. 28. nov. 2002

Denne appetitlige bog er oversat fra engelsk efter den sydafrikanske originaludgave, men man tænker ikke umiddelbart på, at den har udenlandske rødder, når man blader i den. Bogens gaveideer er opdelt efter temaerne føle, dufte og smage, og bogen indeholder desuden mange ideer til smuk indpakning og flotte gavemærkater. Forsiden viser en smuk æske med rosenknopper og signalerer i høj grad, at her er tale om en bog, der henvender sig til kvinder. Bogen indeholder en række opskrifter på spiselige gaver som kager, konfekt og marmelade samt nogle enkle syopskrifter og skabeloner til de forskellige æsker, som tingene pakkes ind i. Men ellers er mange af bogens ideer netop ideer - ret kortfattet inspiration til gavernes sammensætning og udformning og ikke egentlige opskrifter. Blandt ideerne er badesæber i flotte glas, skoposer i organza, hjemmelavet modellervoks, cigarer i raffineret indpakning og lækre puder. Sproget er mundret, men bogens hovedvægt ligger absolut på de små og store farvefotos, der fylder 3/4 af bogens sider. Fotografierne er lækkert sammensat med smukke, afstemte farver, og de voksne, der læser Bo Bedre og Isabella vil også nyde at have denne bog liggende som inspiration og bladrebog på sofabordet.



Informationer og udgaver