Tonni Arnold udgav i 1999 sin store biografi Balladen om Marie. I forlængelse af dette arbejde besluttede hun at søge at samle og vise Marie Krøyers hidtil næsten ukendte arbejder som billedkunstner og havde det held at opspore en glemt samling malerier og tegninger. Dette fund blev anledningen til den nye bog, som koncentrerer sig om Marie Krøyers kunst, fra hun som lille pige begyndte at tegne og male, hendes kamp for som ung kvinde at få undervisning, en kamp som førte til det ulykkelige ægteskab med P.S. Krøyer og senere hendes udelukkelse af det danske kulturliv efter at hun forlod ham til fordel for Hugo Alfvén, men også at hun i modsætning til Anna Ancher måtte opgive sine personlige ambitioner som kunstner. Bogen gennemgår ganske grundigt hendes kendte, meget begrænsede produktion, med mange farvegengivelser af hendes malerier, men genfortæller også hendes livshistorie og giver glimt af tiden og dens fremtrædende skikkelser i det danske intellektuelle miljø. Læsere af den egentlige biografi får her en væsentlig afrunding af billedet af Marie Krøyer. For andre er den både en appetitvækker og en interessant studie af tiden og ikke mindst kvindelige kunstneres stilling i den.