Det ser ud til, at Bjørnvigs Martin A. Hansen-disputats virkelig har sat en debat i gang. For nylig udgav en af opponenterne, Erik M. Christensen, en sønderlemmende kritik af tesen, der som bekendt er den postulerede splittelse mellem kunst og kristendom i den senere del af forfatterskabet. At Wivels essay om det samme er det centrale i Kunsten og krigen, ses alene deraf, at det er det eneste, der er dateret 1964. Den besindige Wivel roser disputatsen for dens uvurderlige gennemgang af forfatterskabet, men påviser gennem brevuddrag, private samtaler og citater fra digterværkerne, at Bjørnvigs konklusion ikke kan holde. De øvrige indlæg, erindringsbilleder, tanker om tiden, højskolen og den moderne kunst, er hver for sig interessante nok, men de er fisket frem af skrivebordsskuffen til lejligheden, og bogen som helhed kommer til at mangle en klar linie. Men her som tidligere må man tilkende Wivel en sjælden evne til at se en sag fra flere sider, der i forbindelse med hans mangelpå uoprigtighed giver hans ord en vægt, som hæver ham op over gennemsnittet i den hjemlige kulturdebat. Købstadbiblioteker.