13.bind af Løvindens sang er det trolddomskunst og magi, og såmænd også kønsroller, der er de fremherskende elementer. Alanna er blevet ridder og drager ud i verden. I en mandsdomineretørkenstamme opnår hun at blive valgt, på trods at sit køn, til stammens shaman og desuden får hun fremtvunget en tilladelse til at undervise to unge piger i magi, som derefter kan tage over, nårhun drager videre. Alanna har smidt sin drengeforklædning og fremstår nu som kvinde, ganske vist en skjoldmø, der kender alt til kampteknik og feltliv, men også attråværdig for det andet køn oglangt fra uden følelser selv. At hun dog tvivler på ægteskabets lyksaligheder er der ingen tvivl om, og det kan meget vel blive temaet for det fjerde og sidste bind, og dermed erlæseridentifikationen nok flyttet over til fordel for spindesiden. (Alanna lærer iøvrigt at væve!). Det gør dog ikke historien ringere, snarere tværtimod, lidt kønsrollekamp i en ridderverden erbestemt ikke hverdagskost. Bind 3 er dramatiskmere stillestående end de to første bind og det skyldes nok, at magien har fået større indflydelse på personernes handling end tidligere, mensammenblandingen af ridderære, trolddom og en ukuelig kvinde skal nok fascinere, nu måske mest pigerne fra 12 år og opefter.