En spændende og etisk indholdsrig roman, der henvender sig til yndere af litterær kvalitet i den moderne danske prosa. Overordnet er det en roman om menneskelig identitet og et nærfremtids tankeeksperiment over den moderne videnskabs formåen og konsekvenserne heraf. Forskeren, Gary arbejder med med virtual spirituality og åndstranformation. Hans kone, Thelma, som han elsker højt, er ved at dø, og derfor overfører Gary hendes ånd til sin egen krop, således at både han og hun nu kan leve videre der. Det bliver ikke skønt for dem at være så tæt på hinanden hele tiden og kende hinandens dybeste hemmeligheder. De flygter til øde egne bl.a. i Island, hvor de opfinder et instrument, der kan afsløre og fortolke hele spektret af menneskelige psykiske reaktioner og følelsesmæssige udtryk. Det er en tragisk historie med islæt af både science fiction- og kærlighedsroman. En sprogligt stram, velskrevet og logisk (hvis man accepterer handlingen) fortælling; til tider så suggestiv og behændig, at det bliver næsten svimlende ubehageligt at følge Gary og Thelma helt ind under huden på deres fælles krop. Stor tydelig sats.