"Denne boks har en del elementer, der gør den anbefalelsesværdig. For det første den generøse scenografi, hvor man virkelig oplever The Met bruge det store scenerum til at trylle en western-saloon frem med både dybde og detaljer, for det andet et "lækkert", men måske også lidt stillestående orkesterspil, og for det tredje Deborah Voigt i titelrollen ... Hun har den helt rigtige varme og underspillede humor til rollen, og hendes menneskelige udstråling gør hende meget troværdig - midt i al utroværdigheden ... Partierne er godt besat, og det lyd- og billedtekniske niveau velgørende højt".