Eksperimenterende roman i form af en "dødebog", der eksistentielt og udforskende behandler de eksistentielle spørgsmål, der både inddrager den europæiske litteratur og egyptisk mytologi. For interesserede i udforskende litteratur med appel til de kræsne.
KNT's litterære refleksioner i romanform om dødens og livets væsen og vilkår. KNT trækker, som i sine tidligere bøger, på en vestlig kulturel og filosofisk tradition og egyptisk mytologi. Det sker med konkret afsæt i russeren Nikolai Gogols 1800-tals roman "Døde sjæle" og den egyptiske gudeverden. Hovedpersonen er en rejsende i tid og eksistens, i mytologien og i litteraturen. Fortællingen har også en parallel dimension i form af en løst skitseret geografisk rejse over Sjælland ned mod Nordtyskland, der krydser med det mytologiske egyptiske Amenti.
Bogen er set som roman abstrakt, idet der ikke en egentlig episk handlingstråd, og den kan med sit ide- og bevidsthedshistoriske indhold også læses som et langt essay.
KNT er fascineret af de store eksistentielle forfattere, men befinder sig stilmæssigt mere i den mellem- og sydeuropæiske tradition med Musil og Alexander Carnera. Tættere på i tid og geografi er han beslægtet med en anden "nyromantiker", Martin Hall i storværket Den sidste romantiker. 1. del.