Books / fiction / digte

Længslen er sin egen vampyr


Description


Ligefremme og finurlige digte om nuet, følelser, relationer og om mellemrummet mellem ét og andet. For alle lyriklæsere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Mar. 2024

By

By

Maria Louise Elgård Rasmussen

d. 1. Mar. 2024

Ligefremme og finurlige digte om nu’et, følelser, relationer og om mellemrummet mellem ét og andet. For alle lyriklæsere.

Digtsamling i fire dele med i alt 24 digte, som tematisk kredser om et jeg og jegets tanker om sammenhænge og overgange - mellem følelser, tider og steder. Her er længere prosadigte og spor af haiku, som Madsen især er kendt for i dag. Digtsamlingen er en illustreret genudgivelse af samlingen, som udkom første gang i 1976 Længslen er sin egen vampyr Denne udgave indeholder forord af Asger Schnack og illustrationer af Bodil Høirup Madsen, Viggo Madsens datter.

I “Længslen er sin egen vampyr" understreges det allerede i titlen, hvordan en følelse eller genstand kan opløse sig selv - eller bide sig selv i halen på Per Højholtsk vis, som Asger Schnack skriver i forordet. Digtenes tematiske fokus understreges af deres selvreferentielle natur med verselinjer som “der er bevidstheden til forskel, det gælder for alt, - ikke mindst for denne sætning". Digtene er skrevet med udgangspunkt i at “dit hoved er det største rum i verden", som der står i første vers i digtet "Dette er hverken tiden eller stedet". Tonen i flere af digtene er underfundig og humoristisk og digtene fremstår tidløse, idet de beskæftiger sig med almengyldigheder som følelser, tid og livet selv.

Minder i sprog og tematisk udtryk om både Benny Andersens og Per Højholts digte.