Books / nonfiction / øvelser

Lær at meditere


Description


Introduktion til en bred vifte af meditationsøvelser fra begynderniveau til mere avancerede teknikker: grundlæggende afslapning, opmærksomhed på åndedrættet, scanning af kroppen for spændinger, visualisering, healing, fokusering på et enkelt objekt, chakraaktivering, bekræftelser, mantraer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Mar. 2003

By

By

Martin Hjelmborg

d. 6. Mar. 2003

Meditation er noget, enhver kan praktisere og kræver ikke nogen særlig åndelighed, men er en metode til at give et fysisk og psykisk velvære i en stressset og fortravlet verden, fremhæver forfatteren i indledningen. Bogen kommer gennem alle aspekter af emnet, lige fra de praktiske øvelser i bogens begyndelse til healing, vandringer i det mentale landskab og regressioner til tidligere liv. Den er skrevet i et enkelt sprog og gennemillustreret med instruktive og stemningsskabende billeder med visdomsord fra de store mestre indskudt i brødteksten. Det hele er i et flot og indbydende lay-out og bogen er derfor en god begynderbog om emnet, da den hurtigt giver et overblik over, hvad meditation faktisk kan gøre for den enkelte. Bogen adskiller sig fra de øvrige, talrige andre bøger om emnet, da forfatteren ikke er bange for at medtage de mere esoteriske new age-aspekter i en introduktionsbog, hvor sådanne ellers mest handler om en slags gymnastik. Den kan læses af alle interesserede fra 14 år og er også velegnet til opgaveskrivning, da den på kun 128 sider kommer hele vejen rundt om sit emne. Indholdsfortegnelse, forord, stikordsregister, billedkilder.