Rubén Palma, der efter militærkuppet i Chile flygtede til Danmark i 1974, har siden sin romandebut i 1989 udgivet både noveller og dramatik, men dette er hans første digtsamling. En gennemgående tematisk tråd gennem de mange digte handler om at forsone sig med sin skæbne, men samtidig også at udfordre den: "At komme her var at blive her/ og udfordre skæbnen/ således hvisker du af og til/ og bekræfter tilfreds/ at du stadig genkender dig selv". Sammenholdt med digtets titel "Ingenmandsland" er det oplagt at læse forfatterens historie som indvandrer og eksileret ind i teksten, men ellers er den personlige erfaringsbaggrund kun meget indirekte til stede i digtene. I et lidt højstemt og patetisk sprog er det tilværelsens eksistentielle modsætninger og kontraster mellem sandhed/løgn, fællesskab/ensomhed, glemsel/erindring der tematiseres. I et af digtene sættes "den jævne og håndfaste hverdag" over for sin modsætning "til det forfærdende og berusende ingentings land", hvor sjælen løsrives fra kroppen, og gennemgående savner RP's digte netop jordforbindelse og sanset konkretion. Mange af teksterne ender i retorisk tomgang og savner det skarpe og humoristiske dobbeltblik på vores hverdagsliv og kultur som ellers er så karakteristisk for hans øvrige forfatterskab. Bogen er forsynet med tegnede vignetter af Sebastian Sztafij.