Landfogden på Greifensee

G.K. er vist ikke meget læst, selvom en del af hans værker er oversat; men denne bedårende novelle fra »Züricher Novellen« skal nok henlede opmærksomheden på ham. Man præsenteres for den myndige landfoged Landholt, da han giver en opvisning med et af ham selv uddannet korps, et skuespil som har samlet mange tilskuere bl. a. den ene af landfogedens fem forgæves tilbedte, hvis tilstedeværelse giver ham anledning til at se tilbage på disse fem unge damers roller i hans tilværelse. Det er gjort med en - i vore mere håndfaste dage - sjælden ynde, ganske uimodståeligt, det yndefulde yderligere understreget af nogle små træsnit foran hver episode, der rammer plet - men hvis ophavsmand jeg dog ikke har kunnet finde spor om, måske er det forf. selv, men de fandtes ikke i den eneste udgave på originalsproget, som jeg har haft anledning til at se. Til sidst inviterer han de fem til et overdådigt gæstebud - og gifter sig med sin husholderske. Det er en helt igennem oplivende lille bog.

Read the full assessment