Landsforeningen af Hæslige Hunde

Den sjove titel og en iøjnefaldende grim og charmerende hund på forsiden satte mine forventninger godt i vejret, men jeg blev desværre noget skuffet, efterhånden som jeg fik mig tygget igennem bogen. En handling, som bæres meget af dialog og fortællerens tanker, og hvor der egentlig ikke sker så meget. Personer, som man ikke rigtigt kommer ind under huden på, og en humor, som ligger mere i friske udtryk end i episoder og figurer. Bogen er fortalt i jeg-form af Mona, hvis familie modvilligt skal passe en onkels meget grimme hund. Men hunden forsvinder udenfor en butik, og sammen med den jævnaldrende Espen begynder Mona at lede efter hunden, som de er sikre på er blevet kidnappet af en bisset drengebande. Det lykkes dem at holde hundens forsvinden hemmelig for både onkel og forældre, og i et par dage leder de ihærdigt. De opsøger hundesteder, har et opgør med banden og bliver rigtigt gode venner med hinanden. Det hele fuser lidt ud til slut, da det viser sig, at hunden blot er blevet samlet op af en pensioneret filmmand, som vil bruge den i en film om specielle hunde. Store typer, godt papir og sjove stregtegninger gør bogen lækker at se på, og den kan læses fra 10 år. Forfatteren har bl.a. udgivet voksenromanen Skyskraberengle 00/10.

Read the full assessment

Den norske forfatter Tove Nilsen har fået flere bøger udgivet herhjemme, både børne- og ungdomsbøger og bøger for voksne. Den seneste var erindringsromanen Skyskraberengle. Her drejer det sig om en lille humoristisk spændingsroman beregnet til fritidslæserne fra omkring 10 år. Mona, en stille eksistens fra 6. kl., skal passe sin onkels hund, mens han er på hospitalet for at blive opereret for sin voldsomme snorken. Hunden ligner mere en gris end en hund og har nogle sære tilbøjeligheder, men Mona kommer alligevel til at holde af den. Da den bliver stjålet fra hende er hun dybt ulykkelig, men hun får hjælp til eftersøgningen af den jævnaldrende enspænder Espen. Historien udvikler sig til en noget grotesk fortælling, nok lige i overkanten af hvad der fra starten lægges op til. Personbeskrivelsen af og dialogen mellem de to børn fungerer fint, hvorimod de voksne mere fremstår som karikeret skabeloner. Bogen er let at læse, godt oversat til dansk, og er illustreret med nogle parodiske og noget grove stregtegninger.

Read the full assessment