Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Langsomt hen mod udkanterne af det forgangne : Thomas Bang, Ingvar Cronhammer, Poul Ingemann


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Udførlige tekster om og gengivelse af værker af de 2 billedkunstnere Thomas Bang og Ingvar Cronhammar og arkitekten Poul Ingemann skabt til deres fælles udstilling med arkitekturinspirerede skulpturer på Sønderborg Slot.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2012

af

af

Lars Ovesen

d. 8. juni 2012

Denne titel egner sig meget for den kunstinteresserede låner, eller for låneren med en direkte interesse i netop denne udstilling eller de involverede kunstnere.

Langsomt hen mod udkanterne af det forgangne er et udstillingskatalog for en udstilling der netop nu kører på Sønderborg slot til slut medio september. Kataloget beskriver samt illustrerer de enkelte værker af de 3 anerkendte danske kunstnere Thomas Bang, Ingvar Cronhammar samt Poul Ingemann. Udstillingen med temaet "på hjemmefronten" som er nummer 4 i en udstillingsrække, beskrives meget indgående i katalogets 120 sider. Bogen er meget gennemarbejdet, og der er virkelig kælet for detaljerne. Selve titlen er udgivet i en super hardback kvalitet, med store, klare og overskuelige sider. Endvidere indeholder bogen en del fotos, alle i farve og professionelt udført.

Denne titel beskriver en enkelt udstilling i en række på 4. Hvilket gør en egentlig sammenligning problematisk. Der er dog udgivet et væld af andre dokumenter om kunstnerne enkeltvis.

En meget smuk og gennemarbejdet bog, der dog har en noget begrænset brugergruppe jævnfør emnet for titlen. Bør nok kun købes af de største biblioteker, eller af andre med lokal, eller kunstnerisk interesse.