Filosofisk billedbog om at gribe dagen, men at man dog ikke skal glemme at drømme om fremtiden. Billedbog for 5-8-årige.
Frøen sidder på et lotusblad. Den stirrer ud mod horisonten. Så kommer der en høne forbi og spørger, hvad frøen laver. Frøen svarer, at som frø er det ikke nok for den kun at vide, hvordan man fanger insekter og sidder og kvækker hele dagen - nej, den må også bruge tid på at sidde og stirre ud i det fjerne. Hønen bringer budskabet videre til en kat, som bringer det videre til en due, en abe osv., indtil flere og flere dyr har fået det filosofiske budskab. Til slut samles alle dyrene og ser på solnedgangen og bliver enige om, at naturen er skøn.
En anderledes billedbog med flotte og alligevel simple illustrationer, der underbygger historien fint. En filosofisk fabel om nok at turde gribe dagen, men dog også at kunne finde evigheden i øjeblikket.
Af andre fabelbilledbøger kan nævnes Lille mus - stor byVæddeløbet af Simon Prescott, som handler om at ude er godt, men hjemme er bedst. Eller Væddeløbet af Caroline Repchuk, der er en genfortælling af fablen om haren og skildpaddenAf andre fabelbilledbøger kan nævnes Lille mus - stor by af Simon Prescott, som handler om at ude er godt, men hjemme er bedst. Eller af Caroline Repchuk, der er en genfortælling af fablen om haren og skildpadden.