Books / fiction for children / fabler

Væddeløbet


Description


Billedbog. Med flotte billeder fortælles Æsops gamle fabel om væddeløbet mellem haren og skildpadden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2001

By

By

Lis Eriksen

d. 23. Nov. 2001

Denne billedbog for børn fra 3-6 år føjer en poetisk og samtidig udfordrende udgave til vores billebogsudgaver om væddemålet imellem skildpadden og haren. Med en velskrevet og kreativt sat tekst, iøjnefaldende illustrationer og et spændende layout taler bogen hele vejen rundt til målgruppens sanseapparat. Illustrationerne er flotte akvareller med lækre afstemte farver. Alle billeder er med rum, dybde og udfordrende vinkler, og det giver et valanbragt altmodisch præg, at illustrationerne tilsyneladende er malet på krakeleret lærred. Handlingen er centreret om den overmodige hares ualmindeligt strabadsfyldte tur til målet for væddeløbet - nemlig New York. I små glimt ser vi skildpaddens afslappede liv om bord på en luksusliner - jamen, det er da nænsom humor og, alle ved, hvor handlingsforløbet bærer hen... Forfatter er ny i dansk sammenhæng, mens vi kender illustrator fra bl.a. Stigen til stjernerne (01/13). Forside- og bagsideillustrationerne løber som en filmstrimmel hen over omslaget - også en god detalje, der inviterer indenfor til en berigende biledbogsoplevelse.