Gud taler til os! Men vi forstår det ikke. Er du til supersjove digte om tilværelsens skrækkelige absurditet, så er dette bogen for dig.
Som i Langt fra Gud følger vi - formidlet gennem en fortællers idiosynkratiske sprog - en flok danskere og enkelte bibelske personer i en hverdag med job, specialeskrivning og børn. Det er genkendeligt som hverdagsrealisme, men prosadigtene har alle et strejf af tragikomisk absurditet, hvor meningsløshed og eksistentiel angst lurer. Gud taler til menneskene, idet man har fundet en metode til at oversætte budskaber fra Ham: "det står faktisk / direkte i det væv man dagligt udskraber fra indersiden af / Stinna Franks tindinge- og frontallapper". Budskaberne er klare ("Gud vil straffe alle daaanerne"), men der er usikkerhed om, hvordan budskaberne skal forstås. Fx er der Abraham, som har en skriveblokering "(…) på størrelse med Californien", eller Eigil på kontoret, som er frustreret over, at alle blot accepterer en urimeligt vred Gud. I tråd hermed er der stor uenighed, da Kristus dukker op bag en snebærbusk, og folk: "(…) fortsætter med det de var i gang med / hvilket egentlig også godt kunne være Guds vilje".
Nikolaj Zeuthen lægger et udsøgt humoristisk og totalt skørt filter ned over en ret trist verden med ret triste mennesker.
Jævnaldrende Rasmus Nikolajsen skriver også om Gud i Måske sjælen Andre mestre udi absurditetens kunst er Nikolaj Gogol, Samuel Beckett, Peter Seeberg m.fl.