Books / fiction for children / roman

Lars Otto - fugleungen


Description


Jeg-fortælleren, en dreng på 8-9 år, fortæller om klassens offer for mobning - Lars Otto. Han er stor, fed og bange, holder sig for sig selv og smisker for lærerne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 1998

By

By

Søren Roth

d. 25. Nov. 1998

Forfatteren er kendt på børnebiblioteket, i serien Klassekammerater har Hans Chr. Hansen tidligere udgivet Nana - min værste fjende (98/40). Lars Otto - fugleungen er en oplæsningsbog for begyndelsen af skolealderen, hvis emne er mobning. Lars Otto går i jegfortællerens klasse og er allerede fra første skoledag udset som offer for mobning fra klassekammeraterne. Lars Otto er stor, fed og bange, smisker for lærerne og holder sig for sig selv - et åbenlyst offer. Som børn er værst er beskrivelsen af hvordan mobningen udvikler sig over for Lars Otto. I jegfortællerens hoved vrimler det med moralske skrubler, men de når af uransagelige grunde ikke frem før helt til sidst, hvor han råder Lars Otto til at bruge sine kræfter, for at sætte den værste plageånd på plads. Bogen er morsomt skrevet, men er alligevel ikke helt i top. Jegfortælleren er lidt for meget voksenstemme i handlingen og de voksne er lidt for langt væk fra centrum, og morsomhederne i bogen er ikke tydeligt børnehumor, hvor de ofte vil føle sig pinligt berørt over børns opførsel overfor børn. Det virker noget bedre, når offeret er Lars Ottos far. Bogens handling bliver derfor ikke helt troværdig. Den kan selvlæses fra 9-10 år.


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 1998

By

By

Lisbeth Thue (skole)

d. 25. Nov. 1998

Hans Chr. Hansen rammer igen plet. I serien Klassekammerater tager forfatteren, i denne bog, fat i mobning blandt en flok drenge. Handlingen strækker sig over et års tid - fra 4. kl. til slutn. af 5. Bogen vil helt sikkert fange både drenge og piger i denne aldersgruppe. Forfatteren har en formidabel evne til at beskrive og skildre tankegange og følelser hos sine personer - ja, man forledes til at tro, at flere af bogens episoder, har han mærket på egen krop. Bogen er dybt tragisk, men desværre velkendt for en del børn. Den omhandler angst, had, gøre gengæld, være med i flokken, medløber, turde stå ved, medlidenhed, acceptere vi er forskellige. En flok drenge, med seje Jørgen i spidsen, udser Lars Otto - Fede Fredes søn, som offer. Det starter med småchikaner, men tager mere og mere til, for til slut at ende i grov vold og psykisk terror. Det går Lars Ottos forældre så meget på, at de leverer madpakken. Men deres beskyttelse af drengen gør, at de andre bliver mere ophidsede, og mobningen bliver værre. Der er mange tankevækkende problemer i bogen. De seje drenge er bare svage børn, der kues hjemme. Lars Otto er anderledes, og et nemt offer for drillerier, men han overvinder til slut sin angst, og vinder over lederen Jørgen. De andre accepterer ham, som han nu er. Lad os få flere bøger med samme kvalitative indhold, trods en lix på kun 14. Der er mange lånere fra 3.-5.kl, der vil sluge denne bog.