"Moore [holder] sig til Nashvilles konservative doktrin på 'Late Nights and Longnecks' og har stadig cowboyhatten på, mens han synger om hjemvendte soldater og den der fyraftenswhisky, der kitter tilværelsen sammen ... Gennem de country-kække sange med steelguiaterens ornamenter bag omkvæd, der slår sig for brystet, er Moores to bedste (og værste) venner Jim Beam og Jack Daniels ... Justin Moore er ikke uden humor i sine skridsikre sange og har blik for sproglige detaljer i sine jordnære tekster. I sin rockfræsende stil er han tæt på den amerikanske pickuptruck-virkelighed, men han lægger for lidt til de tematiske og musikalske klicheer til, at det stadig er spændende anden og tredje gang, man går på druk med ham".