Laurids

Laurids kan læses af alle voksne, men henvender sig nok mest til dem, der ynder at læse historiske romaner.

Ifølge bogens bagside er historien baseret på virkelige hændelser, og det står da også fast, at tre tyrkiske sørøverskibe i 1627 overfaldt Vestmannaøerne og tog en god del af indbyggerne til fange for senere at sælge dem som slaver i Algier. Hovedpersonen Laurids er en af disse fanger, og vi følger hans liv som slave med skiftende ejere i Algier i lidt over et år. Personerne i bogen er ikke enormt dybsindige, men det er heller ikke en historie, der fortæller om folks rige følelsesliv. Snarere handler det om, hvordan folk handler under pres, fortalt igennem Laurids og hans medfangers handlinger, hvor nogle forsøger at stikke af, andre opgiver og slår sig til tåls med livet som slaver, mens andre igen enten prøver at spare penge sammen til at løskøbe sig selv eller konverterer til islam, da muslimer ikke kan holde andre muslimer som slaver. Bogen er udmærket skrevet og man følger Laurids' slaveliv og håb om flugt med interesse, men det er ikke en bog, der bliver husket længe efter afsluttet læsning.

Der er begyndt at komme flere romaner herhjemme om konflikten imellem muslimer og andre trosretninger. Laurids kan egentlig ikke placeres i denne kategori, da bogen ikke tager parti for nogen bestemt gruppe, udover hovedpersonen og de tilfangetagne islændinge.

Laurids er en udmærket skrevet historisk roman baseret på historiske fakta, men gør dog ikke det helt store indtryk på læseren.

Read the full assessment