Denne roman handler dybest set om fremmedhad, xenofobi, hvordan det kan komme til udtryk og hvordan man kan håndtere det. Det er en meget god historie, men da forfatteren ikke er dansk eller angloamerikansk, kræver den meget aktiv formidling.
Hemon er oprindeligt bosnier, nu bosat i USA. Han fortæller i jeg-form om en forfatter, Brik, oprindeligt bosnier, nu bosat i USA. Forfatteren vil skrive en bog om en russisk-jødisk immigrant, Lazarus, der i 1908 i Chicago bliver skudt af politiet, der mente han var anarkist. Brik researcher i Østeuropa for at finde ud af Lazarus' baggrund. Handlingen foregår i spring mellem Lazarus' og Briks tid, med uhyggelig parallel overensstemmelse med de to immigranters vilkår. Det er sørgelige skæbner, der beskrives, men Hemon fortæller os læsere etniske vittigheder og andre morsomheder ind imellem. (Humor har gennem hele historien vist sig at være et godt middel til overlevelse af forfølgelse og undertrykkelse).
Sagerne om "anarkisterne" Joe Hill og Sacco/Vanzetti er mange gange beskrevet i både fag- og skønlitteratur. Lazarusprojektet udmærker sig ved at skabe paralleller til nutiden efter 11.09.01. Hemons tidligere danske udgivelser Et spørgsmål om Bruno, 2002 og Nowhere man, 2004 er også historier om de kultursammenstød, flygtninge kan komme ud for.
En godt skrevet roman om problemstillinger vi alle kan have godt af at reflektere over, ikke mindst i forbindelse med den aktuelle burkaproblematisering.