Forfatteren er sognepræst og tidligere hospitalspræst, og har udgivet flere bøger om sjælesorg omkring ægtefællers død. Leas have er hendes debut som skønlitterær forfatter. Romanen er ikke stor litteratur, men en redelig fremstilling af aspekterne omkring en tidligere ægtefælles trafikdød, og især om tilgivelsen som menneskeligt begreb. Romanen fortæller lige-ud-af-landevejen og uden mange sproglige overvejelser om Leas eksmand, som dræbes i en trafikulykke af Finn. Finn og Lea forelsker sig hovedkulds i hinanden, men hvad siger familie og venner? Jeg synes bogen mangler handlingsmæssig og sproglig spændstighed, drivet ligger snarere i hvilke elementer forfatteren har ønsket at belyse omkring tilgivelse: bøsser, tilgivelse af utroskab og uforsætlige handlinger, som i dette tilfælde betyder døden for offeret. Den baserer sig på en tolerant kristendom uden at det virker påklistret. Men som sagt, en redelig og sympatisk fremstilling.