"En forfriskende skrammelpoppet fuck-finger rettet imod alt muligt, ikke mindst imod andre menneskers indsnævrende forventninger. Leave Me Alone stikker og prikker, swinger og river lytteren med. Carlotta Cosials, Ana García Perrote, Ade Martin og Amber Grimbergen spiller med en smadret rockstjerneswagger som the Libertines og en charme, som er helt deres egen ... Det er relativt klassisk rock og rul, dog med forfriskende indie- og surfindsprøjtninger, og havde jeg ikke vidst, de var fra Spanien, ville jeg have troet, at pladen var vokset ud af en garage i en britisk industriby".