Tell me how you really feel

"Meget af Courtney Barnetts styrke ligger i hendes guitarspil snarere end i hendes ellers højt besungne lyrik. Det er mængden af medrivende riffs og knasende sprøde guitarlinjer, der tager stikkene hjem på den australske sangskrivers andet album. De i denne ombæring mindre miljøobserverende og mere indadvendte tekster afspejler sig i Barnetts vokalindsats, der virker langt mindre selvbevidst jokende end tidligere".

Read review

"[Barnett] vender vrangen ud på sig selv og blotter sig som en kvinde med angst og depression. Hun foretrækker titler og dyrker sætninger, der er formet af ærlighed og oprigtighed ... Courtney Barnetts sange kan minde om navnkundige Nirvanas iørefaldende grungestil, hvor garagerocken var et udgangspunkt. Men hun agerer så sandelig også under indflydelse af country, traditionel rock og imødekommende pop. Ovenpå det fundament optræder hun med et nærværende og ungdommeligt sangforedrag, der ikke udstiller nogen stor sangerinde rent teknisk. I stedet understøtter det oplevelsen af en kunstner, der lever livet ved hjælp af hele følelsesregistret, og som nu er klar til at indrømme, at det er sådan, hendes verden hænger sammen".

Read review

"Hendes guitar har en rå lyd, der leder tankerne hen på en, der iklædt skovmandsskjorte sparker til bildækket på en havnekaj i 1990'erne, men Courtney Barnetts ord tager os mere følsomme steder hen ... Hvor hun på debuten observerede verden med hovedet på skrå, vender Barnett nu blikket indad og sætter mere simple end fiffige ord på sin angst og sårbarhed som et menneske på randen af i hvert fald en kraftig nervøs trækning. Courtney Barnett tegner tankeboblerne over den melodiske støj og fylder dem med løsrevne sætninger om at føle sig afkoblet fra verden. Isoleret som en antenne, der sender og modtager på en anden frekvens end resten af verden. Krisen er introvert, men kan deles med alle andre - og især med andre kvinder på albummets hymniske højdepunkt, 'Nameless, Faceless'".

Read review