Books / nonfiction for children / idebøger

Leg og lær med de store kunstnere


Description


Billedbog. Gennem børns besøg på værksteder hos syv store kunstnere (Van Gogh, Picasso, Leonardo da Vinci, Degas, Matisse, Monet, Cézanne) gives den første introduktion til at male et portræt, lave en skrotfigur, designe en maskine, skabe en figur i bevægelse, lave papirklip, arbejde med vandfarver, tegne med kul.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Feb. 2012

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 22. Feb. 2012

En aktivitetsbog med udgangspunkt i kunst for børn fra ca. 10 år. Med voksenhjælp kan den bruges i fritiden og i indskolingen, også til inspiration for fx lærere.

Bogen er i rektangulært format, og omslaget er præget af farven gul, og en illustration der viser en af bogens 7 identifikationsfigurer, som besøger kunstnerne; Camille, der er en dreng i farveklattet og laset tøj, der på forsiden står foran en kæmpe malepalet. Der er 9 kapitler, i de 7 præsenteres en kunstner, som får besøg af et barn - fx Camille eller Julie, med tilhørende instruktion til en aktivitet. Der er fx kapitel med Picasso og instruktion i at lave skrotskulptur i hans stil. Der er desuden kapitler om Degas og mobiler, Cezanne og billeder med kul og Monet og billeder i akvarel. Hvert kapitel om kunstnerne og en teknik sluttes af med en opsamlende side: "Snak om kunst". Der er rimelig meget informativ tekst. Tegneserie og tekstbokse følges af letforståelige kommentarer i talebobler, og instruktioner undervejs i ret tekstrige bokse. "Snak om kunst" - en side - slutter hvert kapitel om kunstneren. Det er en fin og brugbar bog om emnet.

Forfatter/illustrator kendes for en række andre bøger for børn, heriblandt et par billedbøger om kunstnere, som fx Cezanne og æbledrengen, 2009. Vi har den mere omfattende Børnenes bog om kunst, 2010, som giver bl.a. et fint overblik over genrer og teknikker.

Det er en gennemført og vellykket bog, der kan supplere de bøger vi har om kunst for børn.



Information and editions