"Når Jamilla Woods kigger sig i spejlet, ser hun Eartha Kitts kattede ansigt, eller Frida Kahlos bryn, hun ser James Baldwins ikoniske fjæs, som ikke er et ansigt, men et fjæs. Med sit nye album forsøger hun at skabe forbindelse til de kunstnere, der risikerede noget i deres værker og nogle gange døde lidt for tidligt af det. Alle sangene på albummet bærer titler, der er opkaldt efter hendes største idoler ... Med sit nye album dyrker Jamilla Woods de mere tydelige soul-og hiphoprødder, men stadigvæk med en særlig woodsk elegance, der er blevet hendes kendetegn. Elegancen står også lidt i vejen for hende, når hun gerne vil ind i Eartha Kitt-eller Betty Davis-temperamentet og hele tiden synger om sin kant uden rent faktisk at synge sig ud over kanten".