Books / fiction for children / roman

Legenden om det stille ocean. Bind 1 : Oprøret i Gondiron


Description


Fantasy. Den unge pige Celina Gallí må flygte fra sin landsby sammen med en lille flok edsvorne hjælpere for at finde frem til Paradiset, mens onde kræfter efterstræber dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Dec. 2011

By

By

Zenia Johnsen

d. 23. Dec. 2011

En sød og let naiv fantasyroman, der især vil tiltale de yngre piger. Indholdet slås godt an allerede på forsiden med douce nuancer.

Forfatteren, der er født i 1990, debuterer med denne bog, der er første del i en trilogi. Historien er genkendelig: den unge pige Celina bor hos den excentriske professor og eventyrer Cornelius Argidon, da et skummelt væsen kommer til den lille fiskerby. Det viser sig, at Argidon har forudset det og taget sine forholdsregler, og snart samler de to en lille gruppe, der drager ud for at søge efter det sagnomspundne Paradis, mens mystiske kræfter efterstræber dem. Guderne har nedsat nogle forhindringer, som først skal overvindes, og dertil byder rejsen på andre udfordringer. Plottet er løst, sproget enkelt, og fantasy-verdenen fremstår lidt som en Disney-film, hvor man aldrig tvivler på, at det nok skal gå godt. Et tilløb til kærlighed bliver der også plads til.

Der udkommer en del fantasy rettet mod pigerne omkring de tolv år. Denne falder i den lettere ende, men vil nok fange læsere af fx Lise Bidstrups serier.

En lettilgængelig fantasy-roman til de yngste piger, for hvem det godt må være spændende, men ikke for farligt, og som synes, at eventyr-glitter og romantik er en bonus.