Bøger / faglitteratur / biografier

LEGO manden : historien om Godtfred Kirk Christiansen


Beskrivelse


Om grundlæggeren af legetøjssystemet Lego, Godtfred Kirk Christiansen (1920-1995) og hans virksomhed.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 1996

af

af

Søren Brunbech

d. 3. juli 1996

Godtfred Kirk Christiansen, der døde i 1995, er søn af LEGOs grundlægger. Det er ikke mindst hans fortjeneste, at trælegetøjsfabrikken i den lille jyske by Billund, efter krigen udviklede sig til et dansk verdensfirma. Erhvervsjournalisten Jan Cortzen, der tidligere bl.a. har skrevet om Mærsk McKinney Møller i Myten Møller (1993), var personlig ven med LEGO- familien, og han giver en kronologisk skildring af mandens og firmaets eventyrlige historie baseret på samtaler med Godtfred Kirk Christiansen og interviews med venner, forretningsforbindelser og nuværende og tidligere medarbejdere. LEGOs udvikling er en solstrålehistorie i dansk industrihistorie, og Cortzen sparer da heller ikke på superlativerne i sin skildring af manden der stod bag. Bogen er illustreret med en del sort/hvide fotografier af familien og virksomheden. Thygesen Poulsen skrev i 1993 Lego en virksomhed og dens sjæl, hvor han især lagde vægt på at skildre den virksomhedskultur familiefirmaet er så berømt for. I Cortzens bog vil der også være noget at hente for dem der ud fra et managementsynspunkt vil læse om baggrunden for firmaets succes, men målgruppen vil i nok så høj grad være lokalhistorisk interesserede læsere i LEGOs store opland.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. juni 2009

Bred anvendelig erhvervsbiografi, der er en forlags-bestseller, kommer her i en 2. udgave. Mange læser gerne netop om erhvervspersonligheder. Er man interesseret i erhvervshistorie er biografien oplagt, og brugbar fx til en handelsskoleopgave.

2. udgave, har samme sidetal som 1. udgave fra 1996, indholdsmæssigt uændret, men nyt layout og et opdateret forord af forfatteren. Bogen er skrevet i et tæt samarbejde med LEGO-systemets grundlægger, Godtfred Kirk Christiansen, der dør i 1995 inden bogen kommer første gang. Bogen følger kronologisk LEGOs fantastiske udvikling. Og det er en udvikling, der er enestående. Godtfred Kirk Christiansen bliver i 1951 juniordirektør i faderens skrantende hjemmemarkedsproducerende mindre trælegetøjsfabrik, og efterlader ved sin død et tocifret milliardbeløb fra det måske mest kendte danske globale brand LEGO. Det opdaterede forord redegør så for LEGOs udvikling efter GKCs død i 1995, hvor koncernen igen i dag har fokus på sit kerneområde LEGO-brikkerne. Ingen tvivl om, at LEGO er et af fyrtårnene i dansk erhvervsliv, og Cortzen er fortjent ikke karrig med de rosende ord om manden bag. Og det nye forord giver en sober og nyttig beskrivelse af LEGOs udvikling efter GKCs død i 1995.

Eneste biografi om Godtfred Kirk Christiansen, en anden bog om LEGO som familiebaseret virksomhed er Lego : en virksomhed og dens sjæl af Thygesen Poulsen fra 1993.

Spændende erhvervsbiografi, hvor slidte 1. udgave oplagt kan suppleres.


Det fri aktuelt

d. 28. juni 1996

af

af

Trine Wiese

d. 28. juni 1996


Danmarksposten

Årg. 77, nr. 7 (1996)

af

Årg. 77, nr. 7 (1996)


Berlingske tidende

d. 28. juni 1996

af

af

Adam Estrup

d. 28. juni 1996


Ledelse i dag

Årg. 6, nr. 4 (1996) = Nr. 24 (1996)

af

af

Lars Thøger Christensen

Årg. 6, nr. 4 (1996) = Nr. 24 (1996)


Ingeniøren

Årg. 22, nr. 44 (1996)

af

af

Kurt Sørensen

Årg. 22, nr. 44 (1996)


Kristeligt dagblad

d. 12. sep. 1996

af

af

Henrik Hoffmann-Hansen

d. 12. sep. 1996


Børsen

d. 28. juni 1996

af

af

Poul Schlüter

d. 28. juni 1996