Romanen er norsk vinder i en skandinavisk konkurrence om en samtidsroman. Det er forfatterens anden roman og hans debut på dansk. Den er komponeret i tre dele med hver sin menneskeskæbne.Først om Johannes M, 35 år og fraskilt, der i flere år har taget tilløb til at skrive sin botanisk-historisk videnskabelige afhandling. Han er en såret, menneskesky person, der bevæger sig påknivsæggen mellem klarsyn og forfølgelsesvanvid. Dernæst er der skildringen af Martha D. En urolig, barsk enlig mor, der omgås ejendommelige individer med de mest outrerede perversioner. For atdæmpe sin rastløshed og lutre sit sind, dyrker hun eksistentiel tænkning, medens hun ved nattetide i sin amerikanerbil racer gennem Oslos regntunge gader. Endelig er der Gudmund N, der i godtfolksøjne er en mislykket performancekunstner, som er endt med at blive brændehugger på jagt efter et ord. Det hele foregår en onsdag i november, 1993 under en forgrædt regnhimmel. Miljøet er hårdt ogtrøstesløst og afsmitningen påpersonerne er voldsom. Her trives had, fremmedgjorthed og småsindssyge. Et spinkelt blafrende lys i dette mørke er moderkærligheden. Ydre handling er ikke meget af idette minutiøst psykologisk plausible røntgenlys. Velskrevet, men ind imellem noget kompakt og tung.