Lena Mukhinas dagbog

På én gang et kildeskrift, der indgående belyser, hvordan det var at leve i det belejrede Leningrad i 1941-42, og en medrivende dagbog skrevet af en almindelig 16-17-årig pige. Vil være god til unge.

Under Leningrads belejring i 999 dage under 2. verdenskrig døde ca. 800.000 af sult og kulde. Der var rygter om kannibalisme. Sovjetstaten havde totalt svigtet. Indbyggerne var overladt til sig selv uden udsigt til hjælp. Vi møder i dagbogen i maj 1941 16-årige Lena, der bor sammen med sin mor og en ældre kvinde. Hun er optaget af sin eksamen og af klassekammeraterne, især den flotte fyr, Vova. Da Hitlers styrker i sommeren 1941 invaderer Sovjet, følger vi Lena og nogle kammerater, da de udkommanderes til flere lejre for at grave skyttegrave til forsvar for byen. Vi involveres i kæresterierne mellem de unge i lejrene. Senere kommer belejringen. Det altoverskyggende problem er at skaffe mad og varme i en by, der er ved at gå i opløsning. Vi får et indblik i, hvordan det var at leve under så ekstreme forhold i én af landets koldeste vintre og vente på hjælp, der aldrig kom. Moderen og den ældre kvinde døde. Men man ved, at Lena slap ud af byen og levede til 1991. Lena er et dejligt bekendtskab, en eftertænksom og glad pige, en overlever, man kommer til at holde af gennem dagbogen. Leif Davidsen har skrevet forord.

Det er nærliggende at sammenligne med Clara Kramers Claras krig fra 2010 og selvfølgelig Anne Franks dagbog.

Jeg blev meget grebet af Lena og hendes historie.

Read the full assessment

Lena Mukhinas dagbog fra 1940’ernes Leningrad er en vigtig skildring af en virkelighed, som ikke har været beskrevet før. Jeg har lige læst hele min dagbog. Hvor er jeg dog blevet indskrænket. Jeg tæn...

Read review