Leve posthornet!

Samfundskritisk norsk roman der handler om at finde meningen med livet. Med humor og sproglig bevidsthed fortælles en menneskevarm historie, som vil berøre mange læsere. Romanen kan anbefales både til chick lit-læseren og til læsere af nyere eksistentielle fortællinger.

Vigdis Hjorth har tidligere fået oversat romanen Hjulskift i 2011, hvor hun også fik en norsk pris for sit forfatterskab. "Leve posthornet" fik Kritikerprisen i 2013. Titlen er hentet fra et citat af Søren Kierkegaard, der indleder bogen, og Kierkegaards eksistensfilosofi kan anes bag hovedpersonen Ellinors refleksioner. Hun er midt i trediverne og kommunikationsrådgiver. Da en kompagnon dør overtager hun hans opgave for de postansattes fagforening Postcom, en kampagne mod indførelse af EU's tredje postdirektiv. Mødet med postarbejderne får Ellinor til at finde livsglæden gennem engagement og fællesskab. Sproget er enkelt og i begyndelsen kort og præcist, mens det ændrer sig undervejs med kontakten med de ikke-professionelle kommunikatører. Der er mange dobbeltheder som fx spørgsmålet om "ægthed", der serveres ret sjovt.

Ellinor kunne i begyndelsen være en person i en Helle Helle roman, men senere bliver romanen mere politisk og minder mere om Døden kører Audi og Politisk roman.

En på overfladen banal historie med en lykkelig slutning, men fortalt med lune og varme virker det overbevisende, at engagement og samarbejde gør livet værd at leve. Jeg synes, at romanformen her virkelig viser sit værd.

Read the full assessment