Liberation

"Efter en albumpause på knap seks år kan man godt kalde Christina Aguileras 'Liberation' et comeback. Hun er tilbage med sit første fulde studiealbum siden (...) 2012, og denne gang med en udgivelse, der lader til at være mere personlig end nogensinde før ... På 'Liberation' møder man både sårbarhed, frustration og kampgejst, mens Aguilera reflekterer over sin plads i showbiz og synger om sin kamp for at finde ind til et autentisk selv. Fortællingen er utrolig sympatisk, men desværre er den pakket ind i et musikalsk miskmask, hvor akavede feature-artister, genremæssige krumspring og endeløse powerfraseringer får Aguileras selvhøjtidelige frigørelsesnarrativ til at fremstå ufrivilligt komisk".

Read review

"Christina Aguilera genopfundet sig selv for hvert album. I et spejl af skiftende tidsånd, men altid med anker i en imponerende stor stemme, der kan flænse en powerballade op med hjulspin ... [Liberation] efterlader lidt af en rodebutik, hvor hiphoppen er anonym, og der i en rocksang som 'Sick of Sittin'' bliver brændt for mange dæk af i stemmen og den hylende guitar. Men når Aguilera holder en anelse igen i store ballader som 'Fall In Line' eller 'Unless It's With You', er hun stadig en storm på sin egen skala".

Read review

"I tilfældet Christina Aguilera må man sige, at en tilbagevenden efter seks års albumstilhed velsagtens kan betegnes som et comeback-forsøg ... Vigtigst af alt, [så] har Aguilera stadig sin stærke sopran-vokal, der på »Liberation« ikke er til at sætte en finger på. Hun lyder simpelthen mageløs ... »Liberation«, (...) lander som et lidt svagt og rodet mellemmåltid i den store pop-buffet. Men bevares, der er bestemt lyspunkter på den knap en time lange udgivelse, der blandt andet byder på et par prominente samarbejdspartnere, der er med til at løfte albummet til noget, der er værd at plukke lidt i ... Helt skidt står det dog til på nummeret »Deserve«, der ellers deler sympatisk ud af personlige tanker og følelser, men som simpelthen bliver kvalt i sin egen kedsommelighed og mangel på mod på at udfordre den klassiske ballade-skabelon. Værst bliver det på singlen »Accelerate«, der har fornemme legekammerater i både Kanye West som producer og rapperne 2 Chainz og Ty Dolla Signsomgæster. Et nummer, der skulle fungere som et at pladens store hits, men i stedet ender som et biluheld, hvor de to rappere kører frontalt ind i hinanden med Aguilera klemt i midten og Kanye West som vidne ... »Liberation« bliver aldrig et perfekt comeback. Dertil er det for rodet, uvedkommende og kedeligt i sin mangel på legesyge. Det er en bunke skidt og kanel".

Read review